Holdemmanager/Pokertracker 3

HoldEmManager og Pokertracker 3 er værktøjer, der overordnet set hjælper dig med at finde leaks i dit eget og modstandernes spil. Programmerne leverer en masse stats, som igen kan knyttes til både dit eget og modstandernes spil. Ved at analysere disse stats, kan du bedre finde ud af hvordan modstanderne agerer i forskellige situationer og ikke mindst hvordan du selv håndterer marginale situationer både pre og postflop.
Nedenfor er kort beskrevet, hvad der kunne være nyttigt at kigge efter før, under og efter en session. Det bliver gjort for at have de bedste redskaber til at forbedre, hvad alle seriøse pokerspillere snakker om, nemlig din winrate.

Før:
Table selection er en vigtig parameter, det er nu engang nemmere at vinde penge fra en ringe spiller. Spillere du generelt gerne vil spille mod, er dem der ser en masse flops med meget marginale hænder. VPIP% er en indikator for hvor mange hænder din modstander spiller, procent satsen skal her være høj og forskellen mellem PFR% skal gerne være markant. En spiller med VPIP% på 60 og PFR% på 5 kan næsten udelukkende på disse 2 stats kategoriseres som en fish, da spilleren limper/caller mange marginale hænder og kun raiser top 5 % af rangen. Det vil blive let at isolere fisken og spille en masse hænder i position mod denne type modstander.

Under:
HoldEmManager og Pokertracker 3 har en indbygget HUD, som placerer stats på bordet, både på dig selv og dine modstandere. Man kan her selv "bygge" sin HUD, så man har de mest nyttefulde stats til rådighed til enhver tid. Af nævneværdige stats kan igen nævnes VPIP% og PRF%, som fortæller os hvor aktive de forskellige spillere er. Andre preflop stats, som kunne være nyttige at kigge på er 3 og 4 bet % samt Squeeze, hvilket med den nuværende aggressive tilgang til poker sker meget ofte.
Post flop kan programmerne levere et utal af stats, nogle af de vigtigste er Continuation bet, Fold to continuation bet, Check raise, Donk bet. Disse stats kan hjælpe dig til at justere dit spil til de forskellige typer af spillere. En justering kunne være at skrue ned for din C-bet % hvis modstanderen caller eller check/raiser meget og på den anden side C-bette 100 % hvis den givne spiller folder hver gang han ikke har ramt godt.

Efter:
Efter endt session kan man med fordele tage et kig i databasen for at analysere sine hænder. Man kan sortere efter højeste loss/win osv, derefter kan man udvælge de hænder man ikke er tilfreds med eller hvor man særligt godt kunne lide ens linje. Disse hænder kan man få frem i en replayer, hvor man kan se spillernes stats, pot odds og win %. Man kan desuden kalde en graf frem for sessionen/dagen/ugen/måneden eller hvad man nu synes er relevant, det er her muligt at sammenligne din EV i all-in situationer med dine actual winnings. Poker spillere snakker ofte om at de er running bad, denne graf kan give en indikation på om det nu også er tilfældet. Endvidere kan man se showdown og non showdown winnings samt rakeback grafer.
Man kan selvfølgelig også følge med i hvor mange hænder man spiller, over/underkud, rake osv. for en given periode.

designet af webdesigner.dk