Proffens Virkelighed

Lad mig lige slå fast til at starte med, at det her ikke skal opfattes som nogen tudetråd, men et forsøg på at give et indblik i de sider af en pokerpros liv, som man ikke så tit taler om og som jeg vil påstå at en hobby-spilleren aldrig helt vil kunne forstå.

Måske er det lidt en form for selvterapi, men det er også et forsøg på at give de efterhånden mange hobby-spillere jeg har snakket med om det at gå pro, et indblik i nogle af de sider af en pros tilværelse, som man måske ikke lige tænker over.

Kan kun tale for mig selv og ud fra dem jeg har talt med, men typisk er der tale om en spiller der i snit spiller noget nl200-400 og nu gennem et par år har slået spillet fornuftigt og måske i snit hevet en 15-20k dkk hjem hver måned. Så begynder man at tænke "jamen hvorfor ikke, det kunne da være fedt at leve af ens hobby og hvis jeg turner pro har jeg samtidig tid til at spille noget mere og derfor vil min gennemsnitlige indtjening jo også stige. Altså kan jeg i snit tjene mere end et normalt velbetalt job, hvor man skal slide 40-45 sure timer om ugen og stå op kl. lort hver morgen."

Og ja det er sku også fristende og jeg kan kun bekræfte, at i de perioder hvor det går godt, er det verdens fedeste job. Du har alt den frihed du ønker, du kan selv bestemme hvornår du vil arbejde og du lever af din hobby.... kan man kræve mere af livet?

Men men, så er der altså også de andre perioder og tro mig, for det første så vil du på et eller andet tidspunkt rende ind i et downsing der er større og længere end du på noget tidspunkt har kunnet forestille dig (og nej det sker ikke kun for alle de andre, måske er du heldig der går 6 år før du oplever det og måske er du "uheldig," at det sker til at starte med, men på et eller andet tidspunkt sker det for dig).

For det andet, er der så himmelråbende stor forskel på et downsving når man er hobby-spiller kontra når poker er ens eneste indtægt. Det kan da godt være man har skruet ens forbrug en smule i vejret, fordi man har lavet en 15-20k dkk ved siden af jobbet i en årrække, men langt de fleste kan trods alt skrue ned for forbruget i de perioder det ikke lige går så godt og leve af den dejlige fast løn der går ind på kontoen hver den 1. Det kan en pokerpro ikke, de kan i de perioder bare sidde og glo på at deres BR stille og roligt svinder ind. Og hvis der er noget vi er gode til, så er det hele tiden at holde øje med hvor langt der er til "afgrunden."

Den første måned klarer man sig, man bliver lidt småsur fordi det jo er dybt uretfærdigt, at de skide fisk tager ens penge og det kan sku da ikke passe, at man så mange sessions i træk kan være så skide uheldig, men et par timer efter er man igen i godt humør, for man ved jo man slår spillet og man vel er tæt på at være blandt de bedste spillere i verden.

Den næste måned begynder det at gå en lidt mere på, den der lille idiot bag i ens hoved begynder at udvikle ideér somm "hmmm er jeg nu sikker på jeg slår spillet? er de andre blevet bedre? har jeg ændret noget i mit spil der gør jeg egentlig ikke bare er udsat for varianse? bla. bla. bla." den kombineres så med, at man oftere og oftere sidder og regner på hvad ens BR nu er og hvor langt der er til "afgrunden," og selvom der i princippet er langt, så begynder tankerne alligevel at vandre "jamen hvad nu hvis jeg er lige så uheldig de kommende 2 måneder eller 3 måneder eller eller" Nu begynder poker at fylde mere og mere oppe i hovedet, man tager sig selv i at tænke lidt for meget poker og man begynder at blive lidt ligeglad med alt andet, for nu gælder det sku bare om at komme ind til bordene og bevise man er god til det her lort.

Den 3. måned begynder det virkelig at gøre ondt, humørsvingningerne begynder virkelig at sætte ind og man begynder at udvikle en selvmedelidenhed, som er på grænsen til det usmagelige. Når man taber, er man ved at eksploderer og bliver bare ligeglad med alt andet i verden osv. osv. Kæresten begynder at blive urolig for en, for den side af en plejer hun ikke at se og man prøver at forklarer hende årsagen til ens tudefjæs og hvorfor verden er så ond..... inderst inde ved man dog godt, at det nok er rimelig svært for hende virkelig at føle med en over at man har smidt 100k dkk, når man jo stadig for året samlet har tjent 500k. Det hjælper ikke, for nu føler man bare endnu større selvlede over at man ikke kan tørre tudefjæset væk. Poker fylder nu alt, man spiller længere og længere sessions og man har ikke lyst til at spise og lign. så energiniveauet falder og når man ikke spiller ligger man bare på sofaen og glor på fjernsynet, for verden forstå alligevel ikke hvor ond den er.

Har snart hørt den fra så mange og det mest underlige er, at når man snakker med dem man kender som også lever af poker, ja så har man overskuddet til at sige til dem "ja ja men du ved jo det bare er varians og ja det er da også pisse træls men det vender" Man kan godt føle med dem for man kan svagt godt selv huske de perioder, men man kom jo selv igennem dem og så slemme var de vel heller ikke....... "jo når man selv stod i det var det virkelig noget lort"

Men så begynder det at lysne, 4. måneder starter rigtig godt og allerede efter 14 dage har man vundet solidt og tænker "shit et tudefjæs du var, du må sku da kunne fatte at varians er en del af poker bla. bla." Man er dog stadig lidt nervøs og når man har en session med underskud, er der ikke langt til de tanker man havde måneden inden. Men dagen efter vinder man og som tiden går glemmer man stille og roligt hvordan det var. Som oftes går der langt tid før man render ind i sådan en perioder igen og man fastslår rimelig hurtigt, at det var så mit livs downsving, så "uheldig" kan intet mennesker være 2 gange. Alt er godt.............. INDTIL NÆSTE GANG :-)

Man bliver bedre og bedre til at kaperer de perioder, men helt at undsige sig de følelser og tanker man får i perioder med downsving, tror jeg kun er meget meget få forondt.

For begrebet varians er vi mennesker bare ikke skabt til at håndterer på ens job. Uanset om du er pro. indenfor en anden sportsgren, eller har et alm. arbejde, så vil du når du oplever "nederlag" stort set altid kunne forklarer det ved ting du selv har indflydelse på. Hvis du som pro. tennisspiller taber en kamp, kan du som oftes analysere dig frem til, at du bare ikke var god nok, eller lavede de og de fejl. Derved kan du også aktivt selv gøre noget ved det. Her skilder poker sig ud, for du kan i bund og grund ikke selv styre varians. Du kan spille perfekt og alligevel tabe gang på gang til den største fisk i verden og det er den menneskelige hjerne bare ikke indrettet til at kapere. Når man står midt i det hjælper tanke "ja ja men over tid vinder jeg jo over idioten" desværre ikke særlig meget.

Et meget let bevis på ovenstående er at kigge på trådene i forummet, det er fyldt med bad beat historier, hvor folk poster hvordan de nu for 4 gange i træk har tabt med AA mod QQ. Vi har bare behov for at dele det med andre og få bekræftiget at det da også er for sygt. Det paradoksale er så at når vi selv læser andres tråde, tænker vi:
"ahmen come on, det er jo bare varians, over tid skal du nok vinde din del af dem....
"hmmm shit en stakkel, han forstår jo ikke hvad poker går ud på, så længe du træffer de rigtige beslutninger og kommer ind som favorit er du jo fint inde"
"Stop så, du må sku da forstå at pokersites ikke er rigged fordi bla. bla. bla."

Men vi er sku nok i bund og grund ikke meget bedre selv, for en månede efter hvor vi står i samme situation, formår vi sku alligevel at poste en tråd der er fuldstændig identisk med den vi selv sad og smilte lidt overbærende over måneden inde (eller vi tuder over msn til en pokerbuddy eller til kæreten eller eller). Og selvom vi godt ved det ikke er sandt, begynder vi sku alligevel at overveje om vores konto er forbandet, om det vil hjæpe at skifte nick, om vi skulle prøve et andet site bla. bla. bla.

KONKLUSION: Tjaa tag det som en historie, ryst på hovedet og tænke "ahh sådan er jeg ikke" eller tag det som et godt råd hvis du er en af dem der går med overvejelse om at turne pro.

Det er leve af at spille poker er det meste af tiden det fedste job der findes, men i de perioder hvor det ikke går godt, er det for langt hovedparten, som at ligge i ske med fanden selv.
Tro på det og tag det med i din overvejelse inden du vælger at tage springet, det kræver større psyke end du selv tror!!
Det bedste råd jeg kan giver er at vendte lidt endnu, vendt til du tjener lidt mere på poker end du tror er nødvendigt og vendt til din BR er noget større end du tror er nødvendig. Du slipper ikke for perioderne hvor poker er fandens opfindelse, men det vil alt andet lige gøre dem lettere.

P.s. Lige nu er poker fandens opfindelse og når jeg finder den idiot der har opfundet varians, får han en springskalle og sådan et spark i nosserne, at han aldrig nogen sinde kommer til at kunne fremkomme med en tone der ligger lavere end det høje C. Heldigvis ved jeg, at om 14 dage er poker det bedste der findes............. tror jeg nok :-)

Kommenter artikel