Regler - Omaha High/Low

Er du ved at køre træt i utallige timers NL Hold 'Em grinden, så er Omaha High/Low et glimrende alternativ til at få lidt luftforandring.

Regler:
High/low betyder ganske enkelt, at den højest rangerede hånd vinder halvdelen af potten og den anden halvdel går til laveste hånd. Man SKAL som i almindelig Omaha bruge to af sine fire kort og kombinere dem med 3 fra bordet til at lave sine high og low hænder. Der er altid en high hand - men ikke altid en low hand, da en low skal bestå af fem kort: 8 eller under. Den bedste low er A,2,3,4,5 også kaldet wheel. Den laveste kvalificerede low er 8,7,6,5,4. Esset spiller både med i high og low delen.

Bedste starthænder:
1: AA23
2: AA2x
3: AA3x
4: A234
5: A23x
6: A2KK
7: A345
8: AA45
9: A2KQ
10: A3KK

Lidt tips:
Du spiller generelt for at "scoope" potten, dvs at du vinder både high og low, det kræver oftest en starthånd der har potentiale til at spille begge veje, det har alle de ovennævnte starthænder. Hvis hænderne er suited eller endnu bedre double suited tilføjer det markant værdi for din hånd. Hænder som 4567 eller 47JK er dårlige hænder, da du ikke har stor chance for at "scoope" potten. Skulle du ramme en straight, er det meget sandsynligt at du vil komme til at dele puljen med en bedre low. Mange nybegyndere overspiller ofte A2xx. Her deler du ofte med en spiller, der har den samme low og hvis du ikke har en high vil du kun få ¼ af potten. Hænder som 89 suited, der er spilbare i NL og Omaha high er ikke gode i High/Low. For at spille middelkort vil du gerne have et suited Es eller A2.

designet af webdesigner.dk